Babysalmesang

Babysalmesang

Babysalmesang er et tilbud for forældre og babyer på ca. 2-9 måneder. Vi skal synge, sanse og spille musik og efter hver gang afslutter vi med kaffe, the og hygge. 

Det er gratis at deltage.

Nyt hold babysalmesang begynder: onsdag den 20. februar kl. 10.00. Vi mødes i alt 6 gange.

Vi afslutter babysalmesang med en Baby- og tumlingegudstjeneste lørdag den 6. april kl. 14.

Salmesang stimulerer sanserne

Babysalmesang i folkekirken er opstået ud fra en viden om, at sang og musik stimulerer barnets musikalske og sansemotoriske udvikling.

En baby forstår ikke salmerne, men babyen kan sanse stemningen og atmosfæren, og tekst og melodi kan lagre sig i barnets underbevidsthed.

Babysalmesang giver desuden en mulighed for at opleve kirkerummet og nyde musikken på en uformel måde.

Derudover giver babysalmesang dig inspiration til at synge og bevæge dig med din baby derhjemme.

Alle er vekomne

Babysalmesang kræver ikke et stort kendskab til kirken, og du behøver ikke at være et musikalsk geni for at deltage. Alle kan være med!

Husk, at din stemme er din babys yndlingsstemme.