Mundbind i kirken

Fra den 29. oktober og foreløbigt frem til den 2. januar skal du bære mundbind eller visir, når du går i kirke.

Der er kommet nye regler vedrørende brugen af mundbind. 

Reglerne betyder, at alle personer over 12 år (som ikke af sundhedsmæssige årsager er undtaget) skal bære mundbind eller visir, når de går ind i kirken, når de bevæger sig rundt i kirken (fx ved nadver, dåb, udbæring af kiste o.l.), og når de forlader kirken igen. Man skal altså ikke bære mundbind, når man sidder ned eller kortvarigt står op.

Kirkens præst og medarbejdere skal dog kun bære mundbind eller visir, når de ankommer til kirken, og når de forlader den igen. Det er frivilligt, om præst og medarbejdere derudover ønsker at anvende mundbind eller visir i løbet af gudstjenesten eller den kirkelige handling.

Dette gælder alle gudstjenester, kirkelige handlinger, koncerter og arrangementer i Bolbro Kirke. Det samme gælder også møder og arrangementer i sognehuset, hvor der er offentlig adgang.

Tag mundbindet eller visiret på, inden du går ind i kirken eller sognehuset. Skulle du have glemt mundbind eller visir, kan du ved henvendelse til en af kirkens medarbejdere få et mundbind udleveret, inden du går ind.

Kravet gælder foreløbigt fra den 29. oktober og frem til den 2. januar.

Børne- og Ungdomskoret starter op igen.

PGA. CORONA-SITUATIONEN ER BØRNEKORET AFLYST I JANUAR OG FEBRUAR 2021!

KOM OG SYNG!

Børne- og Ungdomskoret ved Bolbro kirke mødes og øver hver

ONSDAG KL. 15.10

Koret er for børn i 3. til 9. klasse, og alle interesserede sangglade børn er velkomne.
Børn i 2. klasse kan optages. De skal til en læse- og stemmeprøve.
Vi synger en masse forskellige sange og lærer noget om stemmen og musikken. Det foregår hver onsdag kl. 15.10 til 16.10 i kirken.            
Derudover deltager koret i forskellige gudstjenester, og aflønnes herfor med lidt lommepenge.

Både gamle og nye medlemmer er velkomne – tag gerne din mor eller far med den første gang. 

Tilmelding til korleder Mettea Engelund
Mail: mettea_engelund@yahoo.dk

 

eller tlf.: 2423 4810

 

Indlæg fra kirkens præster

Prædiken til Helligtrekongers søndag den 3. januar 2021

Mattæusevangeliet 2,1 – 12.

Salmer: 749,362,138,136,439,474,122

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen!

En fornyet coronanedlukning indtraf før jul p.gra. rekordstore smittetal. Efter skærpede restriktioner fra sundhedsmyndighederne og efter biskoppernes anbefaling aflyste vi med stor beklagelse julens gudstjenester til og med Helligtrekongers søndag.

Den 27. december kunne de første danskere på plejehjem modtage vaccinationer mod Covid – 19. Der er skabt håb især for samfundets svageste og mest sårbare grupper. Corona – vacciner er et afgørende vendepunkt i kampen mod coronapandemien.

Jesu Kristi fødsel julenat er et afgørende vendepunkt i verdens historie. Vi sætter vores tidsregning derefter: I et før Kristus og et efter Kristus. Han er tidens midte.

Profeten Esajas forkynder: ”Folkeslag skal komme til dit lys og konger til din stråleglans”. (Es 60,3).

Fortællingen om de vise mænd fra Østerland er begyndelsen på opfyldelsen af disse ord. Hermed opfyldtes profetien i Det gamle Testamente, hvor det lyder et sted: ”En stjerne træder frem fra Jakob”.
(4. Mos 24,17).

Ordene blev tolket messiansk.  Ordene pegede frem på den kommende Messias. Betlehemsstjernen peger på det sted, hvor Jesusbarnet, verdens frelser, er født. De ældste kristne brugte stjernesproget om  Jesus  uden at tilslutte sig en hedensk stjernedyrkelse. Kristus er ”den soles sol fra Betlehem, for hvem alle stjerner nejer sig”. Vi tror på Gud Fader den almægtige. Jesu og vores Fader. Han har skabt hele universet og styrer verdens gang.

De vise mænd repræsenterer hedningerne. Historien om vismændene understreger kristendommens universelle gyldighed. Hvad der skete i Betlehem den første julenat, det har også betydning i Østen. Det har betydning i hele verden.

Frelsen i Kristus gælder alle mennesker til enhver tid. Vi er som kirke og som kristne kaldet til mission. For hvad vi har fået, er givet os for at dele det med andre. Jesu befaling er klar: ”Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen”. (Mark 16,15).

Det er indlysende at forpligtelsen til mission ikke kun gælder Afrika og Asien, men også her i Danmark.
Med den omfattende indvandring af  muslimer til Danmark er vi forpligtede til at bringe evangeliet til muslimerne. Vi skal forkynde kristendommen for muslimerne.

Jesus Kristus er verdens frelser, således som apostelen Peter forkynder det: ”Der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved”.
(ApG 4,12).

Kong Herodes  og de vise mænd er to modsatte måder at forholde sig til Betlehemsbarnet.

De vise mænd brød op og begav sig på vandring igennem fremmede lande og ukendte steder. De opgav deres sikkerhed og tryghed for at nå frelsen, freden, friheden. Med deres gaver anerkendte de barnet som Messias. Med troens øjne så de barnet som Guds Søn.

Barnet i krybben giver os en ny måde at forstå os selv på. Jesus udfriede os fra at være i mørket uden for Gud. Frelsen består i at være sat fri til at være det, der er Guds mening med os. Nemlig at vi skal elske Gud af hele vores hjerte og vores næste som os selv.

At Guds Søn blev menneske betyder, at han blev vores bror.  I sit liv og sine gerninger  eksemplificerer Jesus, hvem Gud er. Gud er kærlighed. Gud er en Gud, der elsker os, som en far elsker sine børn.

De vise mænd fra Østerland kom og knælede for Guds Søn i Betlehem. De forstod, at begivenhedernes gang ikke blev styret af den herskesyge Herodes, men af barnet i krybben.

Vi skal være som de vise mænd, der tilbad barnet, for når barnet tilbedes forsages kong Herodes.

Kong Herodes er magtmennesket. Herodes søgte at slå barnet ihjel. Herodes følte sig truet. Herodes repræsenterer magten, der søger sit eget og er blevet magtfuldkommen, korrumperet og ond. Herodes er den kynisk løgner, repræsentant for den onde voldsmagt. Herodes handler for at vinde indflydelse og ære. Verdenshistorien giver os mange eksempler på brutale diktatorer og tyranner: Lenin, Stalin,  Hitler og Mao.

I morgen er det 77 år siden, at digterpræsten Kaj Munk blev myrdet af nazisterne. Drabet på Kaj Munk den 4. januar 1944 blev en folkelig øjenåbner. Efter regeringens afgang 29. august 1943 og nazisternes forfølgelse   af de danske jøder godt en måned senere, stod det klart for de fleste, at Besættelsesmagten var fjenden, og at nazismen repræsenterede ondskaben.

Kaj Munk reagerede mod nazismens umenneskelighed.

Kaj Munk ejede en beundringsværdig kompromisløshed i forhold til Sandhedens ord, han havde mødt i Kristus. Kaj Munk stod modigt fast og blev på sin post trods alle advarsler fra modstandsbevægelsen. Kaj Munk satte sin egen person ind for Danmarks friheds skyld. Han opfordrede til aktiv modstand mod nazismen. Kaj Munk sagde: ”Aldrig, aldrig, aldrig spørge  om det nytter, kun om det er sandt.”

I dag oplever vi islamistiske terrorangreb. I efteråret skete der et gruopvækkende drab i Paris. En historielærer, Samuel Paty, der havde anvendt karikaturtegninger af Muhammed i sin undervisning om ytringsfrihed,  blev halshugget af en militant muslim.

Et par uger senere skete der et tredobbelt knivdrab i Notre Dame – kirken i Nice. En militant islamist myrdede brutalt tre bedende mennesker i Notre Dame kirken.

Og den 2. november indtraf der et islamistisk terrorangreb i Wien.

Terrorangrebene er en skræmmende påmindelse om, at der er radikaliserede islamister der ikke vil vores demokrati og frihedsrettigheder det godt.

Det er indlysende, at vi  må stå sammen og forsvare retsstaten og  værne om  vores frihedsrettigheder garanteret i Danmarks riges Grundlov. Den militante islamisme er en totalitær ideologi ligesom kommunismen og nazismen var. De militante islamister ønsker ved en global hellig krig, at hele verden skal ensrettes efter Koranen og islamisk lov, Sharia.

Når det er sagt, er det klart at ytringsfriheden skal bruges under ansvar med omtanke.  Vi skal ikke dæmonisere almindelige muslimer. Vi har religionsfrihed i landet.

Vores forhold til almindelige muslimer må ikke være båret af mistro, had og frygt. Muslimerne er som os andre omfattet af Guds kærlighed. Muslimen er vores næste, som vi er kaldet til at elske. Vi skal se hinanden som brødre og søstre.

Egentlig er vi alle magthavere. I ethvert menneske bor der en vilje til magt. En vilje til at beherske livet. Vi sidder alle i vores Herodespalads. Vi frygter magtesløsheden over for mennesker, over for livet, over for døden, over for Gud. Vi ønsker at være konger over vores eget liv. Vi frygter at være blot menneske i dette usikre liv til døden.

Men i kirken  forsager vi kong Herodes og bekender troen på og tilbeder den ene sande Gud, der åbenbarer sig i Betlehemsbarnet.

Jesus forbliver på sin vis som et barn hele sit liv. Jesus søger aldrig magten  for at sikre sig selv. Alt overlader han i sin himmelske Faders hænder. Jesus lever den selvhengivende og tjenende kærlighed ind i denne verden og mister livet i denne tjeneste på korset.

Kristen tro går ud på, at den der mister sit liv skal vinde det.

Evangeliet kalder os til at tjene Gud og medmennesket. Amen!

Hans Jørgen Jeppesen