Sognehuset

Sognehuset

	Tanker omkring opførelsen af et sognehus af Steen Frederiksen, arkitekt Det var med glæde, at vi på tegnestuen modtog henvendelsen fra advokatfirmaet om udskrivelsen af en arkitektkonkurrence om opførelse af sognehus ved Bolbro Kirke. Jeg var straks langt omkring i tankerne, og hurtigt var jeg klar over, at en oplevelse fra området Alsace i Frankrig måtte indarbejdes i mit forslag. I Alsace har befolkningen gennem tiden, med skiftende tilhørsforhold til Tyskland og Frankrig, forstået at anvende kirkerne både til gudstjeneste og som samlingssted og forsvarsværk. Jeg har også i Alsace set, hvordan de gode håndværkere i generationer har sat deres præg på bygningerne. Byhusene i de små landsbyer er ofte udført med meget smukke indgangsdøre og porte, og netop disse døre med verden udenfor signaliserer et "velkommen til mit hus". Da jeg havde samlet "projektgruppen", gik vi i lag med selve opgaven, der fra starten blev opfattet som en selvstændig, fritliggende bygning tilpasset kirkens enkle arkitektur. I modsætning til kirkens rum måtte sognehusets rum være lyse - alle årstiders rum - og her var det indlysende for os at forene den smukke indgang med et lyst gårdrum, hvor alle væsentlige opholdsrum skulle være orienteret imod.
Uden at forfalde til overdrivelse med vanskelige detaljer har vi fået forenet håndværk med moderne, rationelle arbejdsmetoder, der tilsammen har givet sognehuset den stille kvalitet, der klart fornemmes. når man nærmer sig bygningen og træder ind i huset. I forbindelse med opførelsen af sognehuset er det lykkedes at skabe rum omkring kirken, således at det er muligt at færdes mellem kirke og sognehus, og jeg er sikker på, at mange vil lægge vejen forbi stedet. Jeg glæder mig til fremover at se, hvorledes kobber-facaden får den patina, der vil fremhæve det ædle materiale, og jeg glæder mig også til om et par år at opleve det grønne tag over gården, hvor blåregnen spejles i det lille bassin.
Juniorkonfirmanders små altertavler	Sognehusets indretning og brug. Der er indrettet kirkekontor med arkiv, mødelokaler, konfirmand-undervisningslokale, køkken, værksted og depoter. Der foregår mange forskellige aktiviteter. Her kan nævnes følgende: Basar og kirkefroster Stor Torsdags møder Sognemøder i samarbejde med Paarup Aftensskole Seniorklubmøder Korsang Kunstudstillinger Åbent hus hver tirsdag eftermiddag Julefest Menighedsrådsmøder Konfirmandundervisning Undervisning af juniorkonfirmander
Grundstensdokument Lørdag den 13. november 1999 nedlagdes grundstenen til Bolbro Sognehus. Det var i Dronning Margrethe II`s syvogtyvende regeringsår, medens Poul Nyrup Rasmussen var statsminister og Margrethe Vestager var kirkeminister i Danmark. Kresten Drejergaard var biskop over Fyens Stift. Christian Dickmeiss domprovst for Skt. Knuds Provsti. Ninna Würtzen var stiftamtmand på Fyn og Anker Boye borgmester i Odense. Dersom Herren ikke bygger huset er bygmesterens arbejde forgæves. Når I træder ind i huset så bring Jeres hilsen og hvis huset er det værd, skal Jeres fred komme over det: For I er alle Guds børn ved troen i Kristus Jesus. Æret være Gud. Det kirkelige sognearbejde i Bolbro Sogn indledtes i 1929. På det tidspunkt blev Bolbro Sogn udskilt som et distrikt under Ansgars Kirkesogn. Denne ordning varede fra 1929 og frem til i februar 1952, hvor Bolbro blev selvstændigt kirkesogn med egen sognepræst. I begyndelsen afholdtes der gudstjenester i lejede lokaler på Ranzausvej. Derfor var hovedopgaven for det daværende menighedsråd at få bygget en kirke, og i 1959 påbegyndte menigheden indsamlingen af penge hertil. Bolbro Kirke blev indviet den 26. februar 1961. Sognemenigheden har altid været stolt over og glad for kirken med dens menigheds-sale, som gav plads til andre kirkelige arrangementer. Dog har planlægningen været vanskelig, for den store menighedssal er egentlig en del af kirkerummet kun adskilt fra kirkerummet med en foldevæg. Dette bevirker at kirkelige handlinger og undervisning ikke kan foregå samtidig. Skiftende menighedsråd har derfor gennem tiden arbejdet for, at man kunne få en tilbygning til kirken eller et selvstændigt hus, som kunne rumme både de kirkelige og sociale arrangementer. Da man i 1990 inddrog den lille menighedssal til kontorbrug, blev det meget presserende at få en tilbygning og menighedsrådet påbegyndte planlægningen af byggeriet. Der blev udskrevet arkitektkonkurrence og november 1997 valgte menighedsrådet arkitekt Steen Frederiksens skitseforslag til sognehus. Byggeprojektet blev godkendt i stiftsøvrigheden den 19. august 1999. Byggesummen er 7.503.750 kr., menighedsrådet har opsparet 5.500.000 kr. og 2.000.000 kr. lånes over stiftsmidlerne. I 1999 havde sognet 10.384 beboere, hvoraf 83,7 % var medlem af folkekirken.og 8% var af anden nationalitet. Krige, forfølgelse og fattigdom har været årsag til at disse mennesker søgte ophold her. Bolbro Sogn er i 1999 således sammenligneligt med andre store bysogne i Danmark. Bygherre for sognehuset var Bolbro Menighedsråd. Arkitekt var Steen Frederiksen. Rådgivere tilknyttet byggeriet: Arkitektfirmaet Otto Wagner, Odense. Ingeniør-firmaet Jens G. Jørgensen A/S, Odense. Mogens Balslev Rådgivende Ingeniører A/S, Odense. Landskabsarkitekt Marcel Crutelle, Odense. Håndværksmestre: Råhus: Hansson & Knudsen A/S Odense. Tømrer: Guldfeldt Nielsen A/S Odense. Malermester Bo Rasmussen Odense. Gulv: Aunslev Tæppe- og Gulvbelægning Aps Aunslev. El, VVS og kobberarbejde: Semco Odense. Ventilation: H.J.Ventilation-Service A/S Odense. Anlæg: Aut. Kloakmester Alfred Poulsen Vissenbjerg. Byggeudvalget for sognehuset var: Formand Jørn Svane Hansen, Aage Møller, Torben Rasmussen, Mogens Christiansen, Jens Dam, Tage Majgaard og Hans Nielsen. Menighedsrådet var på dagen for grundstensnedlæggelsen: Formand Lykke Hansen, næstformand Mogens Christiansen, kirkeværge Jørn Svane Hansen, Gunnar Bruhn, Jens Dam, Joan Glist, Dorte Hansen, Stiig Horst, Elise Hougaard, Lillian Højberg, Gertrud Jørgensen, Øjvind Lauritsen, Tage Majgaard, Annie Rasmussen, Ellen Schou. Sognepræsterne hans Jørgen Jeppesen, Aage Møller og Regina Ljung. Medarbejderrepræsentant kirketjener Hans Nielsen og bygningskyndig Torben Rasmussen, som er valgt uden for rådet. Grundstensnedlæggelsen blev foretaget af biskop Kresten Drejergaard, byggeudvalgsformand Jørn Svane Hansen og menighedsrådsformand Lykke Hansen.