Kirkens historie - fra begyndelsen

Bolbro Kirke blev indviet den 26. februar 1961. Kirken ligger ydmygt ud til Stadionvej omgivet af boligblokke til tre sider: syd, vest og nord. Mod øst breder børneinstitutioner sig i et etplansbyggeri, mens Bolbro Sognehus presser sig ind sydøst for kirken.
 

Før Bolbro Kirke blev taget i brug, fungerede en kirkesal på Ranzausvej over for Odense Stadion som midlertidig kirke. Den første gudstjeneste holdtes i kirkesalen den 10. oktober 1948. På det tidspunkt hørte Bolbro med til Ansgars sogn. I 1952, den 1. februar, udskiltes Bolbro sogn fra Ansgars sogn
Bolbro Kirkes grundplan er tegnet med kvadratet som hovedfigur. Bygningen bærer et pyramideformet tag over mure af røde teglsten, der slutter i en sternkant af kobber. I kirkens østlige hjørne hæver klokketårnet sig med sine to kobberklædte spir.
Kirken er opført efter tegninger af Erik Ebbe Lehn Petersen, Odense. De røde mursten går igen inde i bygningen, hvor pyramiden er beklædt med plader i grå nuancer op imod pyramidens top, hvorfra dagslyset falder ned i kirken. I kirkens østlige hjørne står alteret. Alteret er støbt i beton, ligesom døbefonten og prædikestolen - i harmoni med de fire piller, der samler sig i pyramidens top.
På billedet til venstre står der følgende:

GRUNDSTENS DOKUMENT

Onsdag d. 20. april 1960 nedlagdes grundstenen til denne kirke. Bolbro Kirke i Odense. Det var i kong Frederik den IX` fjortende regeringsår, medens fru Bodil Koch var kirkeminister i Danmark. J. T. Højrup stiftsamtmand i Odense og Assens amter. K. C. Holm biskop over Fyens Stift. K. L. Aastrup domprovst og provst for Odense provsti. Holger Larsen borgmester i Odense.

Guds kirkes grund alene
er Kristus, Gud og mand;
den er ej bygt af stene,
men skabt ved ord og vand.

Store bededag 1929 afholdtes den første helligdags-gudstjeneste i Bolbro Skole, og hermed indledtes et kirkeligt sognearbejde i Bolbro, som på dette tidspunkt var en del af Ansgars Sogn, og denne ordning opretholdtes indtil 1947.
Dette år oprettedes ved Ansgar Kirke et kaldskapellani, der blev besat med pastor Jens Jørgensen, som fik Bolbro som sit særlige distrikt.
10. oktober 1948 indviedes en kirkesal på Rantzausvej, udlejet af boligselskabet "Ringen" og denne kirkesal har indtil nu været menighedens samlingsted.
1. februar 1952 udskiltes Bolbro fra Ansgars sogn som selvstændig kirkesogn med Jens Jørgensen som sognepræst og fra 1954 pastor Chr. Sørensen som hjælpepræst (fra 1957 residerende kapellan).
Sognet voksede stærkt fra år til år, i 1947 var der 4.5000 beboere og i 1959 passeredes 15.000 beboere. Ønsket og trangen til en kirke blev stor og arbejdet, med at skaffe de nødvendige midler, sattes i gang.



Ved basarer, husindsamling og et kunstlotteri samt gaver fremskaffedes i løbet af få år ca. 133.000 kr., som gjorde det muligt at rejse Bolbro kirke på Stadionvej, idet man fra starten har fået 270.000 kr. i tilskud og optaget et lån i Fyens Stifts Sparekasse på 130.000 kr.: - byggeprisen anslås til 526.000 kr.

Kirkens bygmestre var: arkitekterne Erik og Ebbe Lehn Petersen.
Kirkens ingeniør var: civilingeniør G. Mengel.
Kirkens håndværksmestre var: entreprenørfirmaet Hans Jørgensen & Søn,- murermester N. Nørregaard, - tømrermester O. Bøg-Jensen, -installatørfirmaet A/S V. Rasmussen, - blikkenslager J. Madsen & Søn og malermester Rudolf Jørgensen.

Kirkekomiteen var: sognepræst Jens Jørgensen, formand typograf K. O. Jensen, kordegn Otto Clement, res. kap. Chr. Sørensen, købmand Johs. Larsen, forretningsfører Henry Nielsen, forstander U. Brøns, malerm. Rudolf Jørgensen og tømrermester O. Bøg-Jensen.

Menighedsrådet var på dagen for grundstensnedlæggelsen:
typograf Kai Ove Jensen, formand, forretningsf. H. Nielsen, næstformand, uddeler Kai Madsen, kirkekasserer og kirkeværge, Gerda Clement, sekr., fru Maria Jensen, forstander Uffe Brønns, brødkusk Fritz Madsen, købmand Georg Madsen, forniklemester Hartmann Christensen, fru Karen Jensen,  malerm. Rudolf Jørgensen, gårdejer Hans Nordtorp, pens. pakmester J. E. Jørgensen, overpolitibetjent Rich. Jespersen og fru Kirstine Nielsen, samt sognets præster.

Grundstensnedlæggelsen blev foretaget af biskoppen, formanden for menighedsrådet og formanden for kirkekomiteen.
 

Tegning af Steen Frederiksen.